Vestegnens Lokalhistorie

Kom med på to hjul onsdag den 8. juni klokken 16-18, når Forstadsmuseet byder på cykeltur ud i forstadens velfærdslandskab.

Med museumschef Poul Sverrild og museumsinspektør Lisbeth Hollensen som guider går turen rundt i Brøndby Strand og Avedøre Stationsby, hvor historien rulles ud bag de to store enorme byggerier, som begge stationsbyer udgør. Undervejs bliver man inviteret med op i et af højhusene, hvor der er en fantastisk udsigt ud over Køge Bugt og København.

Turen slutter i Avedørelejren, hvor der serveres kaffe og lækker kage. Husk cyklen. Mødested: Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, Brøndby Strand

Billetter á 40 kr. kan købes på www.brondbybilletten.dk, hos Forstadsmuseet, Alarmpladsen 3, 2650 Hvidovre samt Brøndby Bibliotekerne og i Brønden.

Søndag den 29. maj kl. 14 byder Greve Museum velkommen til en eftermiddag fuld af historier.

Lisbeth Skytte Christiansen, vil fortælle historier fra det farverige persongalleri, der færdedes i huset »Klinten« i før

ste halvdel af det 20. århundrede. Lisbeth er 3. generation i Klinten, der oprindeligt blev bygget som sommerbolig af hendes bedsteforældre. Museet har netop åbnet fotoudstillingen »Klinten – fortællinger omkring et hus«, og det er bl.a. med udgangspunkt i denne, Lisbeth vil fortælle.

Klinten blev bygget i 1911 af Lisbeths bedsteforældre, Henry og Mary Jeppesen, og blev tidligt et omdrejningspunkt for kunstnere, som søgte det særlige lys langs med strandene. Men »Jepperne«, som familien blev kaldt, åbnede også deres hjem for de nærmeste naboer, fiskerne ved Mosede Strand, og med årene blev Klinten også et udflugtsmål for fattige københavnerbørn, der kom en enkelt eller flere dage og fik lys, luft og sul på kroppen.

Efter Henry Jeppesens død i 1931 realiserede Mary Jeppesen flere af sine livsdrømme, og Klinten blev efterhånden et centrum for mennesker, der søgte erkendelse gennem vegetarisk livsførelse, spiritualitet og frem for alt solidaritet.

Udover historien om familien Jeppesen er fortællingerne også et vidnesbyrd om Greves tidlige historie, som denne gang bliver belyst fra strandens og de tidligste »landliggeres« perspektiv. Samtidig er det fortællinger fra en periode i Danmarks historie, hvor en rivende udvikling var i gang, hvor to verdenskrige satte deres præg, og hvor velfærdstanken tog sine spæde skridt.

Der er fri entré til Lisbeth Skytte Christiansens foredrag. Udstillingen »Klinten – fortællinger omkring et hus« kan ses på Greve Museum, frem til 4. september.

Kom til Greve Museum onsdag den 11. maj kl. 17.30 og bliv klogere på kærlighedens spilleregler. Forfatter og historiker Thomas Oldrup fortæller om sex og samliv i 1700-tallet. Foredraget handler om sex i 1700-tallet, som også blev kaldt for det galante århundrede. Sex var en ganske naturlig del af livet og omgangsformen blandt mennesker – høj som lav – i 1700-tallet.

Men hvorfor i alverden havde man dengang sex så mange gange i træk? Hvorfor var alt tilladt – bortset fra onani? Og hvad skete der egentlig, før romantikken fortrængte den frie pragmatik? Få svarene onsdag den 11. maj kl. 17.30, når forfatter og historiker Thomas Oldrup, der til daglig er redaktør for bladet Alt om historie, besøger Greve Museum. Her vil han fortælle om seksuel praksis i Danmark i 1700-tallet på baggrund af sin undersøgelse af 10 mænds dagbøger og samtidige erindringer.

Elsker – elsker ikke

Efter foredraget er der mulighed for at se Greve Museums særudstilling »Elsker – elsker ikke«. Udstillingen tager udgangspunkt i, hvordan man i Europa i de sidste 400 år har valgt partner. Var det jord, ejendom og stand, dvs. fornuften, der gjorde udslaget, når en partner skulle vælges? Eller var det den store passion? Udstillingen giver desuden mange bud på, hvordan kunstnere og befolkningen i almindelighed ser på kærligheden.

Der er fri entré til Thomas Oldrups foredrag. Udstillingen »Elsker – elsker ikke« kan ses på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve frem til søndag den 11. september. Der er ligeledes fri entré til museet, som har åbent tirsdag til fredag kl. 11-15, søndag kl. 11-17, mandag og lørdag er der lukket. Den 2. onsdag i hver måned er der åbent til kl. 21.

For sidste gang i denne sæson arrangerer Teater Vestvolden en KulturCafé med kulturel underholdning, kaffe og kage.

Denne gang satser teatret på godt vejr, og rykker udenfor. Der skal nemlig aflægges besøge ved »den rigtige Vestvold«, der har givet navn til teatret for 27 år siden. Fra det lille teater ved motorvejen går ruten gennem trafiklarm, kolonihaver, græsslåning og ud til fuglekvidren på engen ved Vestvolden ledsaget af meget underholdende lokalhistorie.

Undervejs vil museumschef Poul Sverrild fra Forstadsmuseet nemlig fortælle om det, der passeres, men han går også tilbage i tiden med nogle lokale fortællinger. Endestationen er den grønne eng ved Vestvolden, hvor der kan nydes kaffe og kage til duften af forårsgræsset. Medbring tæppe eller lignende til at sidde på.

Mød op søndag den 8. maj kl. 15.00 på Teater Vestvolden, Høvedstensvej 49. Køb billet i forvejen påwww.hvidovrebilletten.dk eller tlf. 36772300. Billetpris 60 kr. inkl. kaffe og kage

Vælger du efter følelsen eller fornuften, når du vælger en partner? Se Greve Museums nye udstilling om kærlighed.

Kærlighed: Forleden åbnede en særudstillingen »Elsker – elsker ikke« på Greve Museum. Udstillingen, som handler om kærlighed, kan ses frem til søndag den 11. september. Vælger du efter følelsen eller fornuften, når du vælger en partner? Denne udstilling tager udgangspunkt i, hvordan man i Europa i de sidste 400 år har valgt partner. Var det jord, ejendom og stand, dvs. fornuften, der gjorde udslaget, når en partner skulle vælges? Eller var det den store passion? Udstillingen handler om kærligheden mellem to voksne – og om valget af partner før i tiden og op til vore dage.

Hvad er kærlighed? Hvordan defineres den? Udstillingen giver mange bud på, hvordan kunstnere og befolkningen i almindelighed ser på kærligheden. Der er også filmede interviews med unge såvel som voksne, der fortæller om kærligheden og om parforhold. Man kan læse rørende kærligheds- og frierbreve, men også et brev fra en svigtet mand, som skriver til sin utro kæreste. En måde at synliggøre kærligheden på er gennem forskellige symboler. Kærlighedens symboler er overalt: I musikken, kunsten, digtningen – og i de ting, vi omgiver os med. Derfor kan man i udstillingen høre kærlighedssange, som kan vælges fra en jukeboks og se brudekjoler fra Greve Museums samling.

Kunst om kærlighed

Kunsten er et særlig godt middel til at udtrykke sider af kærligheden på. Derfor er Greve Museum rigtig glade for, at flere museer villigt har udlånt kunst fra deres samlinger. På udstillingen kan bl.a. opleves et kunstværk af den japanskfødte amerikanske konceptkunstner Yoko Ono udlånt af Museet for Samtidskunst. Ligeledes har Greve Museum lånt et større antal litografier og tryk fra Heerup Museum. Den danske kunstner Henry Heerup beskæftigede sig meget netop med kærlighed, parforhold og erotik i sin kunst.

Bannerne og idéen bag udstillingen er produceret af Sydvestjyske Museer, men indeholder genstande, arkivalier og fotos fra Greve Museums egen samling samt lån fra både Heerup Museum, Roskilde Museum og Arbejdermuseet.

Der er fri entré til museet, som har åbent tirsdag til fredag kl. 11-15, søndag kl. 11-17, mandag og lørdag er der lukket. Den 2. onsdag i hver måned er der åbent til kl. 21.

Søndag den 20. februar mellem kl. 14 og 16 inviterer Greve Museum til indsamlingsdag.

Temaet for indsamlingen er livet i Greve Kommune fra 1915-1990. Museet håber, at kommunens borgere vil være med til at bevare den lokale historie ved at indlevere fotos, genstande og arkivalier som foræring eller lån, der knytter sig til deres liv i Greve Kommune.

Greve Museum samler ind til en kommende permanent udstilling, som skal åbne i sommeren 2013. Inden da ligger et stort forarbejde med at indsamle relevante genstande, fotos og arkivalier, som kan være med til at fortælle historier om livet i Greve i perioden fra 1915 til 1990.

Greve kommune har haft en kolossal tilflytning gennem de sidste 50 år. Hvor museets hidtidige permanente udstillinger har haft fokus på at fortælle om de 5000 »oprindelige« borgeres liv og historier, så skal den nye udstilling også afspejle livet for de 47.000 borgere, der er flyttet til eller født i Greve siden 1915.

Museet mangler genstande, fotos og arkivalier, der på forskellig vis kan fortælle om dagliglivet i denne periode. Måske har nogen stadig møbler fra det første hjem i Greve på loftet – eller måske en Margrethe skål, som har været en næsten obligatorisk del køkkenudstyret siden midten af 1950’erne.

Greve Museum tager også meget gerne imod noget, der kan illustrere arbejdsliv, skoleliv eller ungdomsliv, og måske har nogen været butiksdrivende og har enten genstande eller fotos fra deres tid i forretningen.

Et nyt museum er født! Navnet er Forstadsmuseet, og bag det gemmer sig det tidligere Historiens Hus Hvidovre og Brøndby Lokalarkiv.

Nu breder de viften ud og springer ud som museum med fokus på forstadens udvikling og vilkår.

Så kom og fejrer dåben i Fægtesalen fredag den 28. januar kl. 14.00 og frem på Alarmpladsen 6 i Hvidovre.

Der er både festtaler, underholdning og musik på programmet. En lille udstilling har de naturligvis også – og noget godt til ganen.

Museumsleder Henriette Buus holder søndag den 16. januar kl. 14 foredrag på Greve Museum om første verdenskrig ved Tunestillingen.

Ved foredraget vil hun dels fortælle om, hvilken central betydning Tunestillingen havde for det danske forsvar i flere år under første verdenskrig, dels hvordan denne betydning hurtigt gik i glemmebogen. Men hun vil også fortælle om livet for alle de tusinde soldater, der kom til Tunestillingen fra hele landet. Det var soldater, der både var optændt af viljen til at forsvare Danmark i tilfælde af fjendtlig invasion og samtidig ønskede at sikre deres familie, arbejdsplads og lokalsamfund bedst muligt under krigens trange kår. Krigens dilemma mellem det militære forsvar og den danske befolknings velfærd prægede den enkelte soldat. Hvad var vigtigst? At få høsten i hus eller at komme rettidigt tilbage fra soldaterorloven.

Til foredraget fortæller Henriette Buus også historier om indkvarteringen af de mange soldater på både de store gårde og de mindre huse på egnen langs Tunestillingen. Hvad betød det for den lokale befolkning, at egnen blev invaderet af unge mænd?

Hvordan reagerede den lokale befolkning? Foredraget er baseret på bogen: Første Verdenskrig og Tunestillingen: Forsvarsvilje og hverdagsliv, hvor en række nyere forskningsresultater af museets og andres forskning om Tunestillingen er beskrevet. Udstillingen I krigens skygge, som også er baseret på denne, kan besøges enten før eller efter foredraget – ligesom der er åbent i museets øvrige udstillinger.

Der er fri entré til arrangementet og til museet, der har åbent tirsdag – fredag fra kl. 11-15, søndag fra kl. 11-17. Den 2. onsdag i hver måned holder Greve Museum åbent fra kl. 13.30 til kl. 21.

Onsdag den 12. januar kl. 19 vil Professor Ning de Coninck-Smith fortælle historien om nogle af de 100.000 franske, italienske, tyske, engelske og russiske soldater, der i vinteren 1918-19 efter afslutningen af første verdenskrig kom i transit gennem Danmark.

Den 11. november er mest kendt som Mortens aften, men det er også dagen for våbenstilstanden efter 1. Verdenskrig i 1918. Den dag lægges der mange steder, også i Danmark, kranse for de faldne soldater. Det overrasker måske, at der er faldne soldater på dansk jord – franske, italienske, engelske, russiske og tyske med flere – for krigen fandt jo som bekendt sted langt herfra. Men i vinteren 1918-1919, bedst som den spanske syge rasede, kom ca. 100.000 soldater i transit til Danmark på vej tilbage til deres hjemlande fra fangelejre i Rusland og på Østfronten. Nogle nåede aldrig helt hjem, men blev afkræftede ofre for den spanske syge og blev begravet her.

Også i Greve mærkede man til krigsfangernes rejse tilbage til deres hjemlande. Grevelejren og Barfredshøjlejren, der begge oprindeligt var bygget til de mange udstationerede danske soldater ved Tunestillingen under 1. Verdenskrig, husede i perioden 1918-19 en del krigsfanger – hovedsageligt engelske – som var i transit fra tyske fangelejre.

Ning de Coninck-Smith vil i sit foredrag fortælle om specielt de franske soldater og deres skæbne. Hun vil i særlig grad fortælle om, hvordan inden- og udenrigspolitiske dagsordener flettedes sammen med medfølelse, rædsel og afsky ved mødet med krigens ofre.

Der er fri entré til arrangementet og til museet, der har åbent tirsdag – fredag fra kl. 11-15, søndag fra kl. 11-17. Den 2. onsdag i hver måned holder Greve Museum åbent fra kl. 13.30 til kl. 21.

Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund fylder 150 år. Det fejres med en fængslende udstilling

Her i december fylder statsfængslet i Vridsløselille 150 år. Det markerer fængslet og Kroppedal Museum med en udstilling om statsfængslet, om byen der skød op omkring det og om livet bag tremmerne.

Statsfængslet i Vridsløselille blev taget i brug i december 1859. Vridsløselille var også det første danske fængsel, som ikke lå i en købstad, men ved Roskildevej.

-Dengang man byggede statsfængslet var der intet her. Man var ude på landet. Der blev bygget boliger til de ansatte og stille og roligt voksede der en by op omkring fængslet. Statsfængslet spiller således også en central rolle for Albertslunds udvikling, fortæller arkivleder Niels Geckler fra Toftekærgård Lokalhistorisk Samling i Albertslund.

Byggeriet af dette dyre prestigeprojekt tog tre år og overskred alle budgetter. Det nye fængsel, eller “forbedringshus”, som det blev betegnet, repræsenterede helt nye principper i behandlingen af fanger. De kriminelle skulle gøres til gode, produktive samfundsborgere gennem isolation fra medfangers dårlige indflydelse, disciplin og intens religiøs påvirkning.

-Idéen var at alle fanger skulle være total isoleret – selv på gårdturen og skolestuen – så fangerne ikke påvirkede hinanden, fortæller arkivleder Niels Geckler.

Frem til 1924 var fangerne “ansigtsløse”, hvilket betød at de fik en hætte over hovedet, når de forlod deres celler, så de ikke kunne identificeres.

-Enkelcelle begrebet var helt nyt – før i tiden blev folk jo bare stuvet sammen i fængslerne. Nu var der indlagt vand i cellerne og der var gasbelysning. Det var i øvrigt kun det tredje 3. sted i landet at man havde gasbelysning… så det var et yderst ambitiøst og moderne projekt, fortæller Niels Geckler og tilføjer:

-De kunne sågar skide i cellen. Det hele var baseret på at de skulle blive der hele tiden.

I både England og USA vidste man allerede at folk blev sindssyge af at være isoleret, men det undersøgte man tilsyneladende ikke før man byggede Vridsløselille Statsfængsel.

-Med tiden begyndte man bløde det op, fordi folk blev sindssyge af det og i 1947 blev isolation afskaffet totalt, siger Niels Geckler.

Bag de høje mure

Gennem tiderne har der siddet mange forskellige indsatte. Socialdemokratiets stiftere Brix, Gellef og Pio sad i Vridsløselille Statsfængsel i 1870’erne. De blev dømt for at være socialister og for deres politiske aktivisme.

-Måske var det derfor at Louis Pio lod sig bestikke og rejste til Amerika. Det har ikke været sjovt at sidde i Vridsløselille dengang, siger Niels Geckler og tilføjer:

-Listen af kendte navne som har siddet inde er lang. I 1990’erne afsonede Blekingegadebanden deres straf i Vridsløselille. Jønke, Palle Sørensen og Peter Lundin har også siddet her – og Egon Olsen selvfølgelig.

Fangerne har gennem årene fordrevet tiden med at lave alt fra sko til lokumsbørster for DSB og en kæmpe produktion af legetøj, som danske børn har leget med mellem 1920-1960, men de har også lavet uniformer til bl.a. postvæsnet.

Fangerne har også lavet redskaber til at stikke af med og attrappistoler.

Udstillingen viser også ting, som fangerne har slugt for at komme på sygestuen.

-En fange slugte f.eks. en gaffel, en anden en sikkerhedsnål og en tredje et barberblad. Jo, folk gjorde alt for at komme lidt væk fra cellelivet, siger Niels Geckler.

Der var også dem, der bare ville forsøde fængselstilværelsen lidt. Således kan man se et konfiskeret apparat til alkoholfremstilling, som fangerne efter sigende blev meget syge af.

Statsfængslet har gennem årene opbygget en samling, der belyser fængselslivet. I forbindelse med jubilæet var der et ønske om at gøre den tilgængelig for offentligheden. Den naturlige samarbejdspartner var Kroppedal, som er lokalhistorisk museum for Albertslund og varetager driften af kommunens Lokalhistoriske Samling på Toftekærgård.

-Det er et skægt projekt, fordi det er en tidligere fængselsbetjent, som var lidt af en samlertype, der har samlet det meste af det her, fortæller Niels Geckler og tilføjer:

-Der er også blevet samlet en gruppe pensionerede fængselsbetjente og inspektører, som kustoder og rundvisere.

Udstillingens åbningstider onsdag 16-19 søndag 12-16. Tilmelding er påkrævet og sker til Kroppedal Museum på tlf. 43303000 i tidsrummet 10-14 på alle hverdage. Af hensyn til de indsattes besøgende, er der begrænsede parkeringsmuligheder.